Vores firma bistår såvel danske som internationale virksomheder, herunder pengeinstitutter og private.

I 2003 har vi etableret et samarbejde med advokatfirmaet Ranstam & Partners i Malmø, der fungerer som vort repræsentationskontor, idet vi har konstateret et øget behov for rådgivning af især vores erhvervsklienter vedrørende etablering af virksomhed og samhandel i Øresundregionen.

Derudover har vi et nært samarbejde med advokatfirmaer i Paris, Nice og London, primært vedrørende danske klienters etablering af virksomheder i udlandet og udenlandske virksomheders etablering i Danmark.

Vores firma bistår endvidere såvel danske som udenlandske klienter i samarbejde med advokatfirmaer i Tyskland, Norge, Polen og USA, hvor vi som bindeled til de udenlandske advokatfirmaer bistår klienter med definering og beskrivelse af juridiske og kommercielle behov og ønsker overfor vores samarbejdspartnere i udlandet.